Guide: Sådan vælger du den rigtige bor

Sådan vælger du det rigtige bor til opgaven

Et bor koster lidt, og et forkert bor koster meget: ødelagt materiale, brændt skær og et hul, der sidder skævt. Reglen er enkel — boret vælges efter materialet, ikke efter hvad der tilfældigvis ligger i kassen. Det er den ene beslutning, der afgør mest, og den træffes forbløffende ofte i blinde.

Herunder gennemgås de bortyper, du reelt møder i en byggemarkedshylde, hvad stål- og hårdmetalkvaliteterne betyder i praksis, hvordan skafterne adskiller sig, og hvorfor omdrejningstallet er lige så vigtigt som selve boret.

Hvad er et bor, og hvordan skærer det egentlig?

Et bor er et roterende skæreværktøj, der laver et cylindrisk hul. Det klassiske spiralbor har to skær i spidsen, som skærer materialet løs, og to spiralformede spånkanaler, der transporterer spånerne op og ud af hullet. Den transport er ikke en detalje — sætter spånerne sig fast, stiger varmen, og et bor dør af varme.

Det forklarer meget af det, der virker mystisk ved boring. Derfor skal du trække boret op med jævne mellemrum i dybe huller. Derfor er der en grænse for, hvor hurtigt det må gå. Og derfor er et bor med velpolerede spånkanaler bedre end et med grove.

Metalbor, træbor eller betonbor — bortyper efter materiale

De tre grundtyper ligner hinanden på afstand og opfører sig helt forskelligt.

Metalbor, også kaldet spiralbor, har en kegleformet spids med to skær og bruges i stål, aluminium, messing og de fleste plasttyper. De kan bruges i træ i en snæver vending, men de river og efterlader et grimt hul.

Træbor har en centerspids i midten og to opadragende forskær i kanten. Centerspidsen holder boret på plads, så det ikke vandrer, og forskærene skærer træfibrene over, inden hovedskærene løfter dem ud. Resultatet er et rent hul med skarpe kanter — det metalbor ikke kan levere i træ.

Betonbor, ofte kaldet murbor, har en påloddet plade af hårdmetal i spidsen. De skærer ikke i egentlig forstand — de knuser. Betonbor bruges med slagfunktion, hvor boremaskinen banker boret fremad, mens det roterer, og materialet smuldrer væk.

Specialbor til opgaver, spiralboret ikke kan løse

Ud over de tre hovedtyper er der en håndfuld bor, der løser hver sin bestemte opgave, og som sparer meget bøvl, når man kender dem.

Forstnerbor borer et hul med fladt bunden og rene kanter i træ — for eksempel til hængselkopper i køkkenlåger. Det kan også bore delvist ud over en kant.
Slangebor har en snoet krop og en gevindskåret centerspids, der trækker boret gennem materialet. Det er værktøjet til dybe huller i konstruktionstræ og bjælker.
Hulsav skærer store huller ud af tynde plader og træ ved kun at fjerne materiale i en ring, i stedet for at bore hele skiven væk.
Trinbor er konisk med trin i faste diametre og bruges i tynde plader, hvor et almindeligt spiralbor gerne vil hage sig fast og rive.
Undersænker laver den koniske fordybning, en undersænket skrue skal ligge i, så hovedet flugter overfladen.
Fliseborehoveder har en spydformet hårdmetalspids eller en diamantbelagt kant og bruges uden slag i glaserede fliser, klinker og glas.

HSS, HSS-G eller kobolt: hvad er boret lavet af?

Metalbor sælges i nogle få kvaliteter, og forskellen er reel — ikke marketing.

HSS er hurtigstål og grundkvaliteten. Billige HSS-bor er rullede, hvilket vil sige, at spånkanalerne er formet i stålet frem for slebet, og skærene bliver derfor sjældent helt skarpe. De duer til blødt stål, træ og plast, og de er velegnede til en værktøjskasse, hvor der bores lejlighedsvis.

HSS-G er slebet. Skæret er skarpere, hullet bliver rundere, og boret vandrer mindre ved anboring. Det er trinnet, hvor du mærker forskellen første gang, og for de fleste er det den fornuftige standard.

HSS-Co er legeret med kobolt. Legeringen gør boret mere modstandsdygtigt over for varme, og det er derfor, det er værktøjet til rustfrit stål — et materiale, der er berygtet for at hærde, i samme øjeblik du lader boret gnide i stedet for at skære.

Hårdmetal er langt hårdere end hurtigstål, men også sprødere. Det bruges som skær i betonbor, i fliseborehoveder og i bor til meget hårde materialer, hvor hurtigstål ikke rækker.

Belægninger: er de gyldne bor bedre?

Mange bor har en farvet belægning, og den mest genkendelige er den gyldne titaniumnitrid. Belægninger reducerer friktion og kan forlænge borets levetid, og det er ikke en påstand uden hold — men der er et forbehold, som er værd at kende.

Belægningen er få tusinddele tyk og sidder uden på skæret. Slides skæret, eller sliber du boret op, er belægningen væk netop dér, hvor den skulle gøre nytte. En belægning gør derfor ikke et dårligt bor godt — den gør et godt bor lidt bedre i lidt længere tid. Køb kvaliteten under belægningen, ikke farven.

Skaftet: cylindrisk, sekskant, SDS-plus eller SDS-max

Borets skaft skal passe til maskinen, og det er her, folk oftest køber forkert.

Cylindrisk skaft er standarden og passer i en almindelig borepatron. De fleste patroner tager op til 13 mm, og bor større end det leveres ofte med et afdrejet, reduceret skaft, så de alligevel kan sidde i.

Sekskantskaft passer i den hurtigskiftende holder på en skruemaskine og kan ikke skride rundt i patronen. Praktisk til lette opgaver, men ikke beregnet til store diametre.

SDS-plus er systemet i almindelige borehamre. Skaftet har riller, boret klikkes i uden patron, og det kan glide frem og tilbage i holderen — hvilket er hele pointen, for det er den bevægelse, der lader hammermekanismen slå direkte på boret.

SDS-max er den kraftigere udgave til store maskiner og store huller. SDS-plus og SDS-max passer ikke i hinandens holdere.

Den vigtigste konsekvens: et SDS-bor kan ikke sidde i en almindelig borepatron, og et cylindrisk betonbor får ikke gavn af en borehammer. Tjek din maskines holder, før du bestiller.

Spidsvinkel og selvcentrering: 118° eller 135°?

Spiralbor slibes typisk med en spidsvinkel på 118 eller 135 grader. Den mere spidse vinkel på 118 grader er den klassiske og fungerer godt i almindeligt stål og blødere materialer.

135 grader er fladere og bruges til hårdere materialer, blandt andet rustfrit. Fladere bor har imidlertid en tendens til at vandre ved anboring, og derfor slibes de som regel med et såkaldt spidsslib, der deler skæret helt ind i midten. Det gør boret selvcentrerende — det bider, hvor du sætter det, uden at du skal slå et kørnerslag først. Skal du bore mange huller i metal, er den egenskab tid værd.

Diameter: hvordan finder du det rigtige bor til skruen?

Til metal med gevind følges en boretabel — der er en fast sammenhæng mellem gevindets størrelse og forboringens diameter, og den skal slås op, ikke gættes.

Til træ er princippet, at forboringen svarer til skruens kerne uden gevind, så gevindet har materiale at gribe i, mens skruen ikke sprænger træet. I hårdt træ og tæt på enden af et bræt er forboring nødvendig; i blødt træ midt i et emne kan den ofte undværes.

Til rawlplugs skal borets diameter svare til pluggens, og hullet skal være dybt nok til, at pluggen går helt i bund. Bor du et hul, der er blot lidt for stort, kan pluggen ikke spænde ud, og opsætningen bliver aldrig fast. Det er en meget hyppig årsag til hylder, der falder ned.

Omdrejningstal: det oversete halvdel af godt borearbejde

Et godt bor i en maskine, der kører for hurtigt, giver et dårligt resultat. Tommelfingerreglen er, at hastigheden falder, når diameteren stiger, og når materialet bliver hårdere. Et lille bor i aluminium må køre stærkt; et stort bor i rustfrit skal køre langsomt og med et fast tryk.

Symptomerne på for høj hastighed er lette at genkende: boret bliver blåt eller sort i spidsen, spånerne kommer som støv i stedet for sammenhængende spiraler, og fremdriften går i stå, selvom du trykker hårdere. Når stålet er blevet blåt, er hærdningen væk, og boret skærer aldrig ordentligt igen. Det er den absolut hyppigste måde at slå et bor ihjel på.

Køling og smøring: hvornår skal der væske på?

Ved boring i stål, og især rustfrit, gør skæreolie en mærkbar forskel. Den køler, den smører skæret, og den hjælper spånerne ud. Rustfrit stål hærder ved varme, så et bor, der gnider frem for at skære, laver sit eget problem — fast tryk og køling er svaret.

Aluminium har en tendens til at klæbe til skæret, og også her hjælper væske. I støbejern bores derimod traditionelt tørt. Og i beton, mursten og fliser bruges ingen olie — ved diamantboring i hårde fliser bruges derimod vand til at køle med, hvis producenten anviser det.

Slagfunktion: hvornår må boret bankes, og hvornår må det ikke?

Slag hører til i beton, mursten og letbeton. Der er slaget ikke bare tilladt, det er nødvendigt — uden det får hårdmetalskæret ikke materialet til at smuldre.

Slag hører ikke til i fliser, klinker, natursten, glas eller hulmursten. Glaserede fliser springer, når de bankes, og et gennemboret hul i en fliser laves med spydspids eller diamant og roterende bevægelse uden slag. Sidder flisen på en betonvæg, borer du gennem flisen uden slag og slår først slagfunktionen til, når du er igennem og inde i betonen.

Metal og træ bores aldrig med slag. Slaget ødelægger skæret og hullet.

Borsæt eller enkelte bor?

Et borsæt i en kassette er en fornuftig start, fordi det giver et spænd af diametre og et sted at have dem. Vær opmærksom på, at store, brede sæt ofte er brede, fordi de er billige — mange størrelser af en middelmådig kvalitet.

Det modsatte er også en fælde: at købe et enkelt dyrt bor hver gang, man mangler en størrelse. I praksis kører de fleste et blandet løb — et fornuftigt grundsæt til det daglige, suppleret med enkelte gode bor i de diametre, man bruger igen og igen. Og køb dubletter af de mest brugte størrelser. De knækker, og det gør de altid midt i en opgave.

Slid, skærpning og hvornår boret skal kasseres

Et sløvt bor annoncerer sig selv. Det skal have mere tryk for at bide, det hviner, det laver støv i stedet for spåner, og hullet bliver for stort og ovalt. Bliver spidsen misfarvet, er stålet ødelagt.

Spiralbor kan slibes op, og fra en vis diameter er det ganske økonomisk fornuftigt. Det kræver dog, at begge skær får præcis samme vinkel og samme længde — er de skæve, skærer kun det ene, hullet bliver overstørrelse, og boret vandrer. Det er sværere i hånden, end det ser ud, og en slibejig er en god investering, hvis du vil gøre det seriøst. Betonbor med hårdmetalskær og belagte bor er sjældnere værd at slibe. Er hårdmetalpladen på et betonbor knækket eller rundet, er boret færdigt.

Typiske fejlkøb og faldgruber ved bor

Det klassiske fejlkøb er et stort, billigt universalsæt, der skal kunne det hele. Universalbor findes og fungerer udmærket til lettere opgaver i flere materialer, men de er et kompromis — de er ikke så gode i metal som et rigtigt metalbor og ikke så effektive i beton som et rigtigt betonbor.

Den anden faldgrube er skaftet: at bestille SDS-bor til en maskine med almindelig patron, eller omvendt. Den tredje er at købe bor efter pris til rustfrit stål — der findes ikke en billig genvej, og et almindeligt HSS-bor kan ikke løse den opgave, uanset hvor fast du trykker. Den fjerde er at bruge slagfunktion i en flise. Og den femte, som er den dyreste over tid: at køre alle bor med maskinen i topfart, fordi det føles hurtigst.

Find den rigtige bor — ét sted

Bedste tilbud lige nu

Alle bor (300)

Sådan udvælger vi